Leg i pose og sæk

Giv legen plads i den pædagogiske praksis gennem improvisation, kreativitet og vanebrud

Forløbet er udviklet i samarbejde med Bolbro Børnehus. Forløbet er for alle medarbejdere i et dagtilbud.

Grib nuet og lad legen få plads i hverdagens pædagogiske praksis! Dette kursusforløb foregår i den enkelte institution med deltagelse af alle personalegrupper. Vi arbejder med improvisation, kreativitet og vanebrud. Du får mulighed for at planlægge forløb, hvor din og dine kollegaers improvisation og fantasi spiller hovedrollen. Forløbene gennemføres sammen med børnene. Der vil efterfølgende være en fælles refleksion over forløbet. Det sker på baggrund af observationer med 360 graders kamera.

Forløbets varighed og struktur aftales med den enkelte institution.

Det får du ud af forløbet

  • Viden om og erfaring med at udvikle legende læringsmiljøer – med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan
  • Redskaber til at samarbejde om at styrke børns leg – set i et børneperspektiv
  • Erfaring med at arbejde med improvisation, vanebrud og kreativitet i børns leg
  • Erfaring med at arbejde med poser med ”hemmeligt” indhold i leg
  • Personalegruppen får fælles sprog og erkendelser gennem fælles refleksion
  • Børnene får en sjovere hverdag med improvisation, kreativitet og deltagelse i legefælleskaber

Fagligt indhold

  • Voksnes improvisation, kreativitet og vanebrud
  • Voksnes positionering
  • Legestemninger
  • Børns perspektiver
  • Legens rum og materialer
  • Analyse af og refleksion over institutionens legepraksis

Udpluk af materialer i dette forløb

Skal dig og dine kollegaer arbejde med legende tilgange?

Forløbet udbydes af din lokale professionshøjskole. Kontakt deres efter- og videreuddannelseafdeling her.