Kroppen er i fuld gang, når der udvikles læringsmaterialer
- Mathilde Knage
Hvordan kan pædagogisk personale blive klogere på legens betydning for børn og unges trivsel, udvikling og læring? Gennem bøger eller praksiseksempler? Til en forelæsning? Eller har vi brug for helt andre læringsformer?
Det undersøger Leg For Dig-projektet lige nu i samarbejde med pædagogisk personale, som arbejder med børn og unge i alderen 0-15 år.
»Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på den enkelte kommune eller institutions eksisterende indsatser og fokusområder. Heldigvis ser vi ikke Leg For Dig som en ekstra indsats, der vil øge arbejdsbyrden men som et tiltag, der kan understøtte og styrke eksisterende dagsordener. Arbejder man f.eks. med udsatte børn og unge, så kan forløbet med fordel bistå med den opgave.«
— Trine Lolk Haslam
Projektleder
I begyndelsen af 2022 inviterer Leg For Dig pædagogisk personale fra institutioner og dagplejere til et gratis kompetenceudviklingsforløb. Her skal de sammen udvikle nye arbejdstilgange, der tager udgangspunkt i kvaliteter og muligheder fra legens univers. Et hold af undervisere fra landets seks professionshøjskoler er i gang med at lægge sidste hånd på de læringsmaterialer, der skal medvirke til, at det pædagogiske personale kan undersøge og videreudvikle et fælles børne-, lege- og læringssyn, som er meningsfuldt i deres lokale kontekst.
Improvisation og vanebrud
Sammen med repræsentanter fra målgrupperne udvælges relevante arbejdstemaer. I øjeblikket arbejdes der eksempelvis med temaer som improvisation og vanebrud:
»Improvisation betyder at skabe noget uden forberedelse og at være til stede på en særlig kropslig måde. Pædagogisk improvisation kan være med til, at vi kommer til at grine sammen. Der opstår et glædesfællesskab, der giver ny energi via legen. Vi glemmer vores planer, slipper tøjlerne og undersøger legens magiske rum sammen med børnene
Når vi improviserer, siger vi ja til hinandens påhit. Ingen ideer bliver dømt ude på forhånd. Man er nærværende og lydhør overfor hinanden. Her kan det skæve og skøre opstå gennem samskabelse.«
Når vi improviserer, siger vi ja til hinandens påhit. Ingen ideer bliver dømt ude på forhånd. Man er nærværende og lydhør overfor hinanden. Her kan det skæve og skøre opstå gennem samskabelse.«
— Lis Rahbek
Lektor ved UCL
Det pædagogiske personale er uundværlige
»Vi har haft dagplejere, medhjælpere og pædagoger med i udviklingsprocessen, og det har været guld værd. Det er jo dem, der ved, hvad der er på spil i deres hverdag, kender børnegrupperne og kan sætte ord på deres behov. Det er vigtigt, når vi skal udvikle ny viden om legens betydning for børn og unges trivsel, udvikling og læring. Det er også afgørende for, at læringsmaterialerne imødekommer målgruppernes behov.«
— Mathilde Knage
Projektleder
Størstedelen af kompetenceudviklingen foregår i praksis, og læringsmaterialerne kan tilgås direkte via en online platform. Der er ingen prøver eller skriftlige opgaver
»Og det betyder meget i en travl hverdag,«
— Mathilde Knage
Projektleder
Alle kan være med
Kompetenceforløbene henvender sig til dagplejere, pædagoger, medhjælpere, pædagogiske assistenter, skolepædagoger og andet pædagogisk personale i klubber og SFO’er, der arbejder med børn og unge i alderen 0 til 15 år.
Institutioner kan tilmelde deres personalegruppe inkl. deres lokale/nærmeste leder HER.